Menu

Top opgør endte med 6. sejr på stribe til 1. senior

image
19. oktober 2024 kl. 20:25

De grønne overvandt nervøs start.

Fredag aften var der top opgør i serie 3 mellem værterne Orient GI og Rosenhøj BK på Islev Skoles kunstgræsbane.

Inden kampen lå 3 hold a point i toppen af rækken, Ejby IF 68, Orient og Rosenhøj BK og kampen skulle vise sig at være et top serie 3 opgør værdigt.

Orient lagde bedst ud og satte sig på spillet de første 15 min. Rosenhøj spillerne skulle lige finde deres ben at stå på i denne periode. Men efter at have taget brodden af Orients pres, begynder RB at bide fra sig.

Efter ca. 20 min tester Marius Stangerup træværket i Orient målet. Og 6 min. efter lander et indlæg for fødderne af Dannie Hansen, men hans forsøg bliver blokeret og går over mål.

Orients dygtige nr. 10 forsøger kvikt fra 30-35 m., at fange Niclas Friis Andersen lidt ude af Rosenhøj målet, men skuddet går heldigvis lige over mål.

På det efterfølgende opspil, sender William Aspjur en lang bold efter en velspillende Lucas Viuf, som får løbet bolden op og efterfølgende begår Orient frispark på siden af straffesparksfeltet. Det tager Dannie Hansen sig af og han ser en umarkeret Adrian Hansen på kanten af feltet, som med en følt inderside sender bolden i helt op i hjørnet af målet. Endnu et flot mål fra en standard-situation.

Resten af 1. halvleg bølger spillet lidt frem og tilbage, uden dog at nogen af holdene bliver rigtig farlige. Begge hold står godt på banen og mangler måske lidt kvalitet i de afgørende sekvenser.

-

Orient starter 2. halvleg igen med at være aggressive og presse højt, men igen uden at blive farlige.

Første gang Rosenhøj er oppe på Orients 3. del, resultere det i et langskud fra Adrian Hansen, men det går over mål.

Efterfølgende får Orient en halv mulighed, da de grønne er alt for passive i forsvarsspillet og tvinger Niclas Friis Andersen ud i en god målmandsaktion, Niclas slå sig  desværre også på modstanderen. Men han kunne heldigvis fortsætte.

10 min. inde i 2. halvleg sætter Marius Stangerup forsvaret af, efter lidt bandespil med Joakim Møllnitz og indskiftede Mikkel Bargholz, og 'Stange' finder flot Adrian Hansen foran mål, som sikkert scorer sit andet mål i kampen til 0-2.

0-2 målet gav Rosenhøj lidt mere ro og selvtillid, hvilket kunne ses på spillet, som begyndte at tage form af noget rigtigt og i den efterfølgende periode har de grønne flere gode opspil og gennembrud. Både Marius Stangerup og Mikkel Bargholz har mulighed for øge føringen, men måtte se deres forsøg går forbi og ramme keeperen.

Det er også Rosenhøj som bringer sig på 0-3. Et godt pres resultere i en erobring og Wiiliam Aspjur finder Mikkel Bargholz, som får lagt bolden af til indskiftede Simon Sery, som flot sender løbestærke Stangerup i dybden og han servere denne gang bolden til Lucas Viuf, som sender bolden videre i mål.

Inden da var Rosenhøj blevet snydt for et straffespark, da der bliver begået et frispark på Mikkel Bargholz i straffesparksfeltet. Men dommeren mente det blev begået udenfor feltet.

Lidt efter sætter RB endnu et flot angreb op og igen bliver 'Stange' sendt afsted og denne gang servere han bolden for Mikkel B, som sparker bolden i mål via stolpen. Men dommeren mener ikke at hele bolden har været over mållinjen og igen bliver 'B' bortdømt. De fleste på anlægget så den bold inde.

Få minutter før tid bliver Mikkel Bargholz sendt afsted og han forsøger at spille bolden på tværs af feltet til en fremadstormende Stangerup, som dog bliver tacklet, men bolden lander hos Simon Sery som sparker på mål, som dog bliver reddet af Orients keeper. Keeperen parerer bolden ud til Mikkel B, som sparker den i kassen. Men men men, igen må 'B' se sig bortdømt, da dommeren vurdere at 'B' står i en offside position. Det så ikke sådan ud.

Det skal lige siges, at banens svage lys gjorde det generelt vanskeligt at orientere sig - både for trænere, spillere og dommer.

Kampen ender 0-3 til Rosenhøj BK.

Flere spillere gjorde en god figur, såsom Lukas Viuf, Emil Knudsen, Marius Stangeup og Niclas Friis Andersen. Men Kampens spiller gik fortjent til Joakim Møllnittz, som ligner en spiller som er ved finde sit rigtige niveau.

 

- Vamos RB!💚

Luk