Sæsonens første nederlag til klubbens 1. senior
Højt at flyve - dybt at falde passer meget godt.
Det der skulle være opfølgningen på sidste weekends flotte resultat, blev i stedet et skuffende og ikke ufortjent nederlag til Ejby IF 68.
Rammerne for en god fodboldkamp var ellers helt i top denne lørdag. Fantastisk vejr, gode faciliteter, god bane og grillpølser & kolde fadøl til de fremmødte tilskuere. Der manglede ikke noget.. Eller jo måske lige de sidste 5-10% hos Rosenhøjs udvalgte spillere.
Kampens første store chance tilfalder Rosenhøj, efter Søren Jørgensen sender Adrian Hansen afsted i dybden, som fremtvinger et hjørnespark. Der bliver taget et kort hjørnespark og Joakim Møllnitz finder en helt fri Simon Becker, som desværre må se sit forsøg blive reddet af Ejbys målmand.
Nogle minutter efter finder Simon Becker en fri Dannie Hansen, som får trykket af fra distancen, men hans skud går forbi målet.
Lige efter får Ejby lov at spille sig igennem Rosenhøjs højre side og kommer til et indlæg, som Oliver P dog får clearet. Men her så man de første tegn på manglende koncentration og kommunikation fra de grønne.
Herefter veksler spillet lidt frem og tilbage og det virker til at Rosenhøj spillerne lader sig påvirke mest af den bagende sol og flere spillere begynder at lade sig distrahere af små fejl.
Ejby har stået godt på banen og begynder så småt at få det mentale overtag. Rosenhøj har i denne periode svært ved at sammensætte gode sekvenser offensivt og begynder at virke energi- og idéforladte. Efter små 30 min får Ejby fremtvunget et hjørnespark og bolden bliver sendt ind i feltet, hvor Ejbys angriber kan sende den flot i mål, uden større modstand fra RB. 1-0 til Ejby.
Kort efter er det Rosenhøj som får hjørne og sender bolden ind til Alieu Njie, som dog må se sit hovedstød blive blokeret.
De sidste 5 min af 1. halvleg bliver afgørende. Først bringer Ejby sig på 2-0, efter de opsnapper en bold i RBs opbygning og sparker den fladt i målet fra ca. 20 m ude. Minutter efter får en deres midtbanespillere lov til helt upresset, at slå en diagonalaflevering ud på deres højrekant, som også helt upresset kan slå et indlæg ind i hovedet på deres angriber og 3-0 til Ejby. I halvlegens tillægstid får Mikkel Bargholz tilkæmpet sig et tvivlsomt straffespark. Dannie Hansen tager ansvaret for at sparke, men hans spark bliver blokeret af keeperen og ryger derefter op og rammer sammenbøjningen og ud til en Ejby spiller som sparker den ud af banen og RB må gå til pausen bagud 3-0.
-
Der bliver foretaget 3 ændringer i pausen. Ind kommer Jonas Jensen, Marius Stangerup og Alexander Buch Larsen, som alle skal ind og bringe fornyet energi i holdet.
Det bærer hurtigt frugt. Ét minut efter dommeren har sat 2. halvleg i gang, sætter Rosenhøj et godt angreb op og indskiftede Marius Stangerup bryder igennem i Ejbys venstre side og sender bolden i hovedet på Mikkel Bargholz, som får reddet sit hovedstød af en velspillende Ejby-keeper, men endnu en indskifter Alexander Buch Larsen er hurtigst over riposten og prikker den i mål. 3-1.
Nogle minutter efter får RB sat endnu et godt angreb op, med af et par gode detaljer af Joakim Møllnitz og Adrian Hansen, men indlægget- og indløb mellem Marius Stangerup og Alexander Buch Larsen, mangler lidt timing.. Nogle ville måske mene at 'Stange' skulle have afsluttet selv. Men RB er kvikke i genpresset og Adrian Hansen får opsnappet bolden i feltet, hvorefter han bliver hægtet af en Ejby spiller og alle tror dommeren fløjter for straffe, da han tager fløjten i munden, men ud ville lyden ikke og spillet fortsatte til stor forundring for dem som holdte med de grønne.
RB satte jagten ind på det andet mål, som for alvor kunne bringe dem tilbage i kampen. Omvendt havde Ejby et resultat som de kunne forsvare og betød at de hurtigt træk sig tilbage og overlod det meste af spillet til Rosenhøj.
Stangerup bliver sendt flot i dybden af Mikkel Bargholz, men igen savner indlæg, indløb og kommunikation kvalitet.
Med ca. 15 min igen finder Mikkel B Alieu efter et kort hjørnespark, som igen må se sit hovedstød reddet af keeperen.
Begge hold mærker varmen og ser trætte ud og Ejby får sat et par enkelte angreb op, som dog aldrig når at blive farlige. Til gengæld prøver Rosenhøj ihærdigt i de sidste minutter at pynte på resultatet, men Alieus hoedstød mangler saft og kraft og Max Andersens forsøg fra kanten af straffesparksfeltet, rammer Mikkel B på vejen og ryger derefter forbi mål.
Det ender med en sejr på 3-1 til Ejby.
-
Det var som sådan ikke nogen dårlig indstilling og der blev også arbejdet og forsøgt fra RBs side. Men de sidste og til tider afgørende procenter, manglede i vigtige dele af spillet, når det kom til parathed og koncentration - både som hold og individuel.
Kampens spiller for Rosenhøj blev Max Andersen.
Nu skal der trænes godt og så skal drengene op på hesten igen, når Himmelev-Veddelev kommer på besøg lørdag d. 14/9 kl. 14.00 på Avedøre Stadion, da der skal være ungdomsstævne på Sønderkær.
- Vamos RB!💚